Sådan vælger du den rigtige kabinekuffert

Det kan godt være svært at vælge den helt rigtige kuffert, når du skal afsted på rejse. Og det er selvfølgelig ikke uden grund – vi kender alt til det. Der er simpelthen tonsvis af forskellige kufferter på markedet, og det kan være lige så svært at vælge den rigtige kuffert, som det kan være at beslutte sig for, hvad man vil med sit liv. Mere eller mindre. Overdrivelse fremmer forståelse, you know.

To eller fire hjul?

Antallet af hjul på kufferten kan være vigtig for mange.

Hvorvidt du vælger det ene eller det andet, afhænger mest af, hvad dit formål med rejsen egentlig er. Forventer du en stille og rolig trilletur med kufferten på jævn overflade, kan det være en kæmpe fordel med fire hjul. Skal du derimod en tur i krigsmarken, hvor terrænnet er ujævnt, bør du altid ty til en to-hjulet kuffert. Det er simpelthen helt umuligt at skubbe en 4-hjulet kuffert gennem sand, sten, lava og hvad du ellers måtte støde på.

Det skal også lige siges, at selvom kuffertindustrien er så langt fremme teknologisk, så sker det altså stadigvæk at et hjul bukker under for presset og bliver defekt. Dette bør du også tænke over, når du vælger 2 vs. 4 hjul. Jeg siger ikke, at hjulene på din kuffert går i stykker. Risikoen er der bare. Og så er det bedre med en kuffert, som du kan trække afsted, end en kuffert du skal skubbe med.

Udseende

Klassikeren er sort. Du ved det, alle ved det. Når du går rundt i lufthavnen er 90 ud af 100 kufferter sort. Det er en klassiker, og den holder stadig. Vi kommer ikke udenom det – en sort kuffert er pissefed.

Som en almindelig kuffert, du checker ind, kan en sort kuffert være irriterende, da den netop ligner alle andre, og det derfor bliver et helvede at identificere den på kuffertkarussellen, når du er ved din destination.

Du er dog ikke på udkig efter en almindelig kuffert. Du er på udkig efter en kabinekuffert. Og så gælder noget helt andet.

Når du rejser med kabinekuffert forlader den kun dine hænder, når du smider den op i loftrummet i flyet. Og der bliver den ikke svær at identificere, for du ved hvor du har placeret den.

Derfor er det endnu engang personlig præference, det kommer an på. Kan du lide en kabinekuffert i et atypisk design eller skøre farver, så vælger du det. Er du mere til en sorte klassiker, så vælger du den.

Det er let. Det er fuldstændig som at vælge topping til din softice.

Softcase eller hardcase?

there

Skal min kabinekuffert være blød eller hård?

Det plejede at være selvsagt, at du fik en blød kuffert, fordi den generelt vejede mindre end en hård kuffert. Årsagen var simpelthen, at de hårde kufferter blev produceret i hårdt plast. Det gør de ikke længere.

Det er faktisk sjældent, at en hardcase kuffert på samme størrelse med en softcase er tungere. En hardcase kuffert bliver typisk produceret i polycarbonat, som er utrolig let og samtidig meget holdbar.

Derfor er det efterhånden ikke længere et spørgsmål om funktionalitet og hvad der praktisk giver mest mening – men derimod et spørgsmål om personlig præference.

Fordelen ved at vælge en softcase fremfor en hardcase er, at der typisk er én eller to udvendige lommer på fronten af en softcase kuffert. Dette gør at du kan opbevare vigtige dokumenter som f.eks. pas, flybilletter, boarding pass eller andet, som du har behov for at finde frem hurtigt. Det kan du ikke med en hardcase kuffert, som du skal til at åbne helt.

Jeg er i hvert fald kæmpe fan af de udvendige lommer. Jeg vil helst undgå at skulle rende rundt med alle mine vigtige rejsedokumenter i mine lommer. Men igen; det betyder bare, at det er fuldstændig op til dig selv og dine personlige præferencer, hvorvidt du vælger at købe en blød eller hård kabinekuffert.

Fordele og ulemper ved kabinekuffert

Der findes naturligvis fordele og ulemper ved at bruge kabinekuffert kontra at checke din kuffert ind. Men det er selvfølgelig ikke noget vi kommer udenom. Der er fordele og ulemper ved alting.

Fordele

  • Du behøver ikke at tænke på at miste baggagen (medmindre du selv mister den)
  • Du sparer tid ved at undgå kø i check-in
  • Du undgår unødvendig bagage, fordi du er begrænset af vægten og størrelsen på din kabinekuffert
  • Spar penge på kuffertforsikring
  • Mindre stress ved mellemlandinger
  • Generelt mindre stress, fordi du altid har din bagage ved din side

Ulemper

  • Du har mindre plads
  • Hvis du kommer sidst i flyet, kan du være uheldig, at der ingen plads i kabinen er – så skal du checke den ind (og eventuelt betale et gebyr)
  • Mindre bagage, fordi du er nødsaget til at rejse lettere
  • Der er nødvendige ting, som du ikke kan medbringe (f.eks. væske over 100ml)

Størrelse

Størrelsen på din kabinekuffert er meget vigtig. Den er afgørende for, om du overhovedet kan få lov til at medbringe den på flyet. Der er nemlig strikte regler for, hvor stor din kabinekuffert må være, for at du kan få lov til at tage den med ombord. Herunder kan du læse om kravene hos forskellige flyselskaber.

Krav til mål hos flyselskaber

Flyselskaber sætter strammere og strammere regler for, hvor meget dit medbragte håndbagage må fylde. Det er grundet den begrænset kabineplads, så hver passager får tildelt lidt plads, de kan have med at gøre. Om du så har håndbagage med eller ej, har du stadig fået tildelt lidt plads i taskerummet over hovedet på dig.

Der er intet krav sat til flyselskaber, så derfor er der individuelle regler fra de forskellige flyselskaber – og det er selvfølgelig fordi at de ikke alle har ens fly. Nogle fly har mere kabineplads end andre. Så er det vist også skåret ud i pap.

Herunder kan du se kravene til håndbagage hos nogle af de populære flyselskaber i Danmark.

Håndbagageregler hos Ryanair

Højde: 55 cm

Bredde: 40 cm

Dybde: 20 cm

Vægt: 10 kg

Plus én lille taske som må fylde 35x20x20

Læs mere om håndbagageregler hos Ryanair her

Herunder kan du se et par kabinekufferter som overholder Ryanairs krav

Størrelse: 55x40x20

>> Læs mere om EPIC Phantom her <<

Størrelse: 55x40x20

>> Læs mere om EPIC Crate her <<

Håndbagageregler hos Norwegian

Højde: 55 cm

Bredde: 40 cm

Dybde: 23 cm

Vægt: 10 kg

Derudover må der medbringes en lille ting (f.eks. håndtaske eller computertaske), som let kan opbevares under sædet

Du kan læse mere om reglerne for håndbagage hos Norwegian her

Herunder kan du se eksempel på en kabinekuffert, som opfylder kravene hos Norwegian (Vær opmærksom på, at ovenstående kufferter Phantom og Crate også opfylder Norwegians krav)

Størrelse: 55x40x20-23

>> Læs mere om EPIC GTO EX her <<

Håndbagageregler hos SAS

Højde: 55 cm

Bredde: 40 cm

Dybde: 23 cm

Vægt: 8 kg

Her må du også medtage en ekstra lille ting (håndtaske/computertaske)

Du kan læse mere om håndbagagereglerne hos SAS her

Ovenstående kufferter som passer til Ryanair og Norwegian opfylder også kravene hos SAS

Sådan pakker du din kabinekuffert

Når du pludselig ikke kan tage hele dit klædeskab med, er du nødt til at pakke mest effektivt. Herunder kan du læse nogle gode tips til at pakke din kabinekuffert. Følger du disse tips, undgår du at løbe tør for tøj eller bare generelt pakke din kabinekuffert på en uheldig måde.

Pak ikke til længere end en uge

Selv hvis du skal afsted i flere uger af gangen (og af en eller anden grund vælger en kabinekuffert i stedet for en større), bør du ikke pakke tøj til at overleve i flere uger. Pak i stedet tøj til en enkelt uge, og så må du sørge for at vaske dem på selve turen. Sørg generelt også for at begrænse dig til et par sko eller to. Det er nemlig typisk disse der fylder, når du skal pakke kufferten.

Pak så tøjet passer

Forsøg at pak dit tøj samtidig med at du tænker på, hvilke outfits, du gerne vil gå i. Det er f.eks. meget uheldigt, hvis du bruger plads på en grøn trøje, som kun passer til ét sæt tøj. Forsøg at hold dig til neutrale farver, som passer til meget forskelligt. Jeg er f.eks. rigtig god til at holde mig til hvidt og sort, når jeg er afsted. Farver der går til stort set alle kombinationer er altid en sikker vinder.

Brug vakuumposer

Vakuumposer er superfede – og så er de også sjove at bruge. Du kan halvere størrelsen på stort set alt dit tøj ved at smide dem i vakuumposer og pakke på den måde i stedet.

Rul dit tøj sammen

Dette er nok et ‘Traveling 101’ råd, men det er altid en god idé at rulle dit tøj sammen, når du pakker kufferten. Forestil dig, at du spiller tetris. Alt dit tøj er brikker, som skal passe sammen i kufferten, så du maksimerer dit pladsforbrug. Tag det store tøj som f.eks. trøjer, rul dem sammen og anvend dem som en bund i kufferten til alt dit andet tøj.

Har du andre gode råd til at pakke kabinekufferten? Smid dem da i en kommentar herunder 😉

Go’ tur!

Sidst vil vi selvfølgelig ønske dig en god tur, og vise dig, hvor du kan finde nogle fede kabinekufferter til din rejse.