
Ferie og fællesspil går hånd i hånd – et slag ludo i sommerhuset, et spil kort i skihytten og en omgang matador i udestuen er alle hits. Men har du prøvet spillet, som rigtig kan ryste en gruppe sammen og forvandle feriestemningen med latterkramper?
Til dette års festlige feriefællesspil er vi nødt til at slå et slag for det populære, lidt vovede og garanterede smil-på-læben-fremkaldende: Cards Against Humanity. For ferie er også lig med fest og højt humør – og der er intet kortspil helt som det her, som kan sætte fut i en festlig stemning. Meget passende, så kan du nemt og hurtigt få fingrene i Cards Against Humanity fra det danske site Partyking.dk.
Cards Against Humanity er godt til ferien, for det har enkle regler og er lynhurtigt at komme i gang med.
Vi skal for god ordens skyld lige understrege, at spillet ER vovet. Der er faktisk hele universitetsafhandlinger, som undersøger det moralske aspekt af de kontroversielle korts udsagn. Nogle afhandlinger argumenterer for, at kortspillet er FOR vovet, da udsagnene kan vise sig at passe på mennesker, som er med i spillet. Med andre ord, så kan fætter Egon, som du er på ferie med, have oplevet en eller flere af de ting, som I ender med at sammensætte (og helt sikkert grine af!) på kortene. Vi tror nu, at de fleste danskere er vant til og kan tåle den kulsorte humor, som spillet appellerer til. Selv internationalt er det også netop den sorte og vovede humor, som har gjort spillet så populært.
Og spillets skabere er da også fokuserede på at blive ved med at udvikle de skæve kombinationer, som bliver mulige ved kortenes sammensætninger. For at sikre sig, at indholdet bliver ved med at være grænsesøgende og relevant, så er de endda før gået så langt som til at udbyde forfatterjobbet med at skrive de provokerende punchlines til almindelige mennesker, som har flair for flabede, halv-frække vendinger.
Samtidig er spillets skabere ikke kun vovede med kortenes udsagn. De har også en skæv politisk vinkel i den virkelige verden. For eksempel opkøbte de tilbage i 2018 en del af den amerikansk-mexicanske grænse. Opkøbet var en direkte respons på den amerikanske præsident Donald Trumps udtalte løfte (eller trussel) om at bygge en mur langs grænsen. Handlingen fik stor opmærksomhed på de sociale medier og gør bestemt ikke spillets kant mindre skarp.
Alt i alt, så er der fart på spillet. Netop af den grund synes vi, at du skal sætte fut under feriens festlige stemning med Cards Against Humanity. Hvis du gør, så vil du snart forstå, som Partyking.dk skriver, hvorfor spillet selv kalder sig for ”A party game for horrible people”. Vi ønsker dig god fornøjelse med feriens kække glimt i øjet og kulsorte humor!
Leave a Reply